Mayschoss i Altenahr er det ældste vinkooperativ i Tyskland. Winzergenossenschaft Mayschoss blev startet af Nikolaus Näkel i 1868. Der bliver lavet kvalitets vine hos Mayschoss med druer, der kommer fra 432 medlemmer. De har vinmarker på de meget stejle skråninger langs Ahrfloden. Jorden består mest af skiffer, og vinstokkene er plantet på små terrasser, stort set alt arbejde foregår med håndkraft, da det er svært med en traktor på de stejle skråninger og terrasser. Ahr er et af de nordligste vindistrikter, der dyrker Pinot Noir og, som har et middelhavs mikroklima, der er med til at give vinene en fin frugtig og mineralsk smag. Mayschoss laver vine i 3 kvalitetslag som kan ses på deres etiketter. Basisvine er med 1 *, mellemklassen er med 2 **, og deres topvine er med 3 ***. Mayschoss er blevet kåret som Tysklands bedste vinkooperativ i 2010-2014-2017- 2018- 2020. Ahr er en af de mindste tyske vinregioner med kun 500ha (0,4% af total). Ahr området er det vinområde i Tyskland, hvor andelen af røde vine er størst. Hele 80% af vinene er røde vine, typisk af meget høj kvalitet. De vigtigste druer er Spätburgunder og Portugieser. |