Vingård: Azienda Agricola Gorgo, Custoza, Sommacampagna, Verona, Veneto
Rosa di Monte Torre – IGT Økologisk
Område: Veneto IGT
Region: Veneto
Vintype: Sød rosévin – Økologisk
Druer: 100% Moscato
Årgang: 2019
Alkohol: 13,5%
Indhold: 75 cl
Lagring: Druerne høstes så sent som muligt for maksimal modenhed. Gæring på ståltanke. Vinen lagres ca. 6 måneder på ståltank efterfulgt af omkring 24 måneders flaskelagring
Indeholder: Sulfitter
Beskrivelse:
Rosa di Monte Torre er en helt særlig og unik vin i Gorgos sortiment – en sød rosé baseret på Moscato, som kombinerer intens aromatik med balance og elegance. Druerne dyrkes efter pergoletta-systemet og høstes sent for at opnå høj koncentration og naturlig sødme. Vinifikationen på ståltanke bevarer druens rene frugt og florale karakter, mens flaskelagringen afrunder vinen og giver harmoni. Resultatet er en vin, der er både fyldig, blød og overraskende frisk.
Smagsnoter:
Smuk ravrosa farve. Kompleks og harmonisk duft med noter af eksotisk frugt som ananas og passionsfrugt, citrus, roser, tørrede druer og blommer. Smagen er rund og fyldig, sød men aldrig tung eller klæbrig, takket være en let, vedvarende syre, der renser ganen og giver balance.
Madmatch:
Kraftige og smagfulde oste som kontrast, tørre kager, desserter med nødder, valnødder og mandler – eller nydes alene som meditationsvin.
Serveringstemperatur:
14 °C
ANMELDELSER
Vini Veronelli
Rosa di Monte Torre 2012 2 Stjerner
Anmeldt af www.Vinhulen.dk juni 2004.
Kanonvin til spotpris
2 glas af af 3 mulige på www.vinhulen.dk
2 glas = God til fremragende i sin kategori
"Orange/rustfarvet. Duft af hyldeblomst, kirsebær og træ med en god, svag sødme i ret intensiv dessertnæse. Smagen har hyldeblomst, kirsebær, parfume og træ med en god, nærværende frugtsyre. Meget tæt i frugten, fed i smagen og strukturen. Relativ let sødme - derimod en del "grapet" attack i helhedsintrykket med virkelig god tyngde, som gør vinen ideel i varmen til f.eks. aperitif, pistace-is eller chokolademousse."
Anmeldt af Vinbladet, april/maj 2002:
GODT KØB - side 17.
"Rosinagtig og alligevel frisk, hvordan hænger det sammen?
Forklaringen ligger i at vinen ikke er lavet efter passito-metoden, direkte oversat visnet, d.v.s. tørrede druer. Druerne, meget koncentrerede, presses med det samme lige efter høsten. Rosa di Monte Torre, Gorgo, Moscato fra Veneto i Italien har en stor, sødmefuld blommeagtig duft med citrus og en stor rosinagtig smag med pikant syre, sødmefuld med let bitter eftersmag, der sammen med syren virker som et forfriskende element til den sødmefulde eftersmag. En meget lækker vin til 99 kroner for 500 ml."
Anmeldt i "Alt om Mad" (Bo Bedre) marts 2002:
"Smuk teglstensfarve, tunge blomsteraromaer, iblandet lidt te, stor smagsintensitet med tørret abrikos, syltet appelsinskal og lign., en del sødme og en stor fylde, har næsten behov for en isterning. 16 point."