Pala, Sardinien

"Per noi c'è solo un modo di fare il vino - Come una volta"
"For os er der kun én måde at lave vin på - som man gjorde engang".


På det sydlige Sardinien finder vi en af de nye lysende stjerner indenfor traditionelle sardiske vine: PALA. Mario Pala fører idag vingården Pala videre efter sin far, der i 1950 grundlagde firmaet på den sydlige halvdel af Sardinien. Idag rådes over 50 hektar vinmarker omkring byen Serdiana, hvor også vingården har til huse. Mario Pala gør en stor ære i kvaliteten af sine vine - lige fra pleje af vinstokkene i marken - til omhyggelig udvælgelse af druer og vinificering i moderne temperaturstyrede ståltanke. Endvidere bruges til enkelte vine egefade til lagring af vinen.



Pala dyrker stort set kun de lokale druer: Cannonau, Monica, Bovale, Carignano, Vermentino, Nuragus og Nasco. Ukendte druer for de fleste - men prøv dem nu alligevel. Alle er dejlige velsmagende vine med en god portion personlighed. Intet under at Pala i dag er den sardiske vingård som sælger til flest lande.

Vinene:
Pala har inddelt vinene i 4 kvalitetslinier. Toppen er ”S’arai”, ”Entemari” og ”Assoluto”. ”S’arai” er den kraftige fadlagrede rødvin på Cannonau, Carignano og Bovale. ”Entemari” er den hvide på Vermentino, Chardonnay og Malvasia, ligeledes fadlagret. ”Assoluto” er den fornemme dessertvin på Vermentino og Nasco. Lige under toppen har vi rød, hvid og rosé i form af ”Essentija” på Bovale-druen (Mourvedre), ”Stellato” som er den klare stjerne for Vermentino-hvidvin, og den flotte intense rosé ”Chiaro di Stelle” på Monica, Carignano og Cannonau. Pala’s blomster ”I Fiori” er de 2 mest typiske druer fra Sardinien. Cannonau-rødvinen og Vermentino-hvidvinen. Disse er vellavede og karakteristiske for Sardinien.



Mød Fabio Angius fra PALA på denne video.
Antal varer: 11