Marco Bonfante, Piemonte



"Marco - husk altid at teknologi er vigtigt - men kvaliteten kommer fra jorden og er gennem rødderne bragt videre til druerne, som modnes af solen. Du må som ønolog være meget forsigtig med ikke at miste kvaliteten undervejs !" Disse er ordene som Marco Bonfante er opdraget med fra sin far. Marco og hans søster Micaela bærer traditionen videre i faderens fodspor. Vingården er beliggende i nogle af de bedste områder til produktion af Barbera, Dolcetto, Brachetto og Moscato omkring byen Nizza Monferrato nær Asti i Piemonte. Nizza er hovedbyen for Barbera d’Asti.

Marco laver et bredt udsnit af klassiske Piemonte-vine foruden Barbera og Moscato også Barolo og Barberesco, og ikke mindst den store nye drue i Piemonte Albarossa, som er en krydsning fra 1938 mellem Nebbiolo og Barbera. Marco præsenterer for første gang i år én af de bedste af slagsen – lavet af tørrede druer i meget begrænset mængde – 1300 flasker i årg. 2007. Ud over de kraftfulde rødvine laves også de velkendte søde boblende vine på Moscato- og Brachetto-druer, og til sidst skal vi ikke glemme de fremragende gyldne grappaer, som bliver til i samarbejde med nogle af Piemontes bedste grappa-distillerier.

Stella Rossa” er Marco’s meget populære og typiske Barbera-vin lagret på primært store egefade. ”Menego” er ligeledes Barbera, men den er lagret på barriques og mere kraftfuld. Albarone” på druen Albarossa er helt unik lavet af tørrede druer, lidt som Amarone, mørk og kraftig med 15% alkohol, lagret på små egefade. Den søde Brachetto d’Acqui er den søde røde boblende vin til jordbær og andre desserter med røde bær. Moscato d’Asti er den meget velkendte populære hvide søde med bobler. God til alle desserter bl.a. tiramisu, chokoladekage, frugt, is m.v.Grappaerne er meget rene i udtrykket. Tørre og elegante i smagen og en velafstemt fadsmag. Den perfekte afslutning på en god 3-4 retters middag med Barolo og hele molevitten.
Antal varer: 13