Kellerei Kaltern, Alto Adige

Kellerei Kaltern / Cantina Caldaro, der blev grundlagt i 1906 med sine 450 vinavlere og et dyrkningsareal på omkring 300 hektar, er blandt de vigtigste kvalitet vingårde i Sydtyrol og i Italien. Dens medlemmer hører til selve kernen i Sydtyrol i området omkring Lago Caldaro / Kalter-søen syd for Bolzano. Området er tysk- og italiensk-talende - deraf de mange tyskklingende navne på etiketterne m.v. Alto Adige (Sydtyrol) er meget kendt og vellidt for sine gode hvidvine, men glemmes skal skam heller ikke de røde vine, da de som oftest har stor elegance.



Vinene: Kellerei Kalterns topvine fra godserne Pfarrhof og Castel Giovanelli er af højeste kvalitet, og som de eneste vingårde hos Kellerei Kaltern foregår produktionen af disse vine helt seperat fra Kellerei Kaltern's øvrige vine. Den selvpålagte filosofi om kvalitet er en mission og et incitament på samme tid. Vores vinavleres ambition er at opnå den højest mulige kvalitet af druer. Som for vin produceret på andre vinmarker er vinavlerne ikke bare drue-leverandører, men de er også involveret i arbejdet i kælderen, i den igangværende vinsmagning såvel som i de beslutninger om yderligere udvidelser. Ved at gøre dette bliver de vinproducenter.
Vi har nøje udvalgt et bredt sortiment af Kellerei Kaltern's sortiment. Fortrinsvis er vi gået efter vingårdens kraftfulde og smagsmæssigt meget rene "selezione"-vine. De mange og mest typiske druer for området er for de hvides vedkommende: Pinot Bianco, Pinot Grigio, Sauvignon, Gewürztraminer og den lidt udbredte Kerner. Af de røde druetyper som vi har fundet mange interessante er: Pinot Nero (Pinot Noir), den lokale Lagrein og ligeledes den lokale Kalterersee Auslese rødvin på Vernatsch-druen. Vi har med fuldt overlæg valgt at undlade "selezione"-vine som Chardonnay, Cabernet og Merlot - kun med undtagelse af special-vinene fra Pfarrhof og Castel Giovanelli, da disse er helt unikke, særlig den søde "Serenade" Moscato Passito er uforglemmelig, og vi fornærmer ingen andre vinproducenter ved at påstå, at det er Italiens allerbedste passito-vin, hvilket også de fleste Italienske vinguider kan bevidne med deres anmeldelser.
Antal varer: 13