Canopy, Méntrida

Kigger du efter unikke spanske vine med stærk personlighed og karakter - ja - de findes faktisk - så vil vi gerne præsentere dig for Bodega Canopy !!!

Projektet Bodega Canopy er grundlagt i 2004. De to ønologer Alfonso Chacón og Belarmino Fernández ville udleve deres drøm om at lave vin fra den øverste spanske hylde. I deres søgning efter egnede steder kom de til Méntrida-vinområdet og her opstøvede de nogle små vinmarker i ca. 750 meter højde med 50–60 år gamle Garnacha vinstokke. Méntrida-vinområdet ligger ikke langt fra Toledo sydvest for Madrid - området har ikke haft ry for at lave højkvalitetsvine.

Canopy arbejder så vidt muligt med en bæredygtig vinproduktion hvor man tilstræber at lave en helt naturlig vin. Druerne trampes med fødder, vinmarkerne sprøjtes ikke med kemikalier og vinen gæres naturligt uden brug af designet kunstgær. Dette lader sig gøre fordi man her i 750 meters højde har det idéelle mikroklima for dyrkning af sunde druer. Meget typisk for gamle Garnacha-vinmarker i Spanien, så gror vinstokkene som "lave busklignende træer".

Vinene opnår flotte høje karakterer hos førende vinskribenter bl.a. den spanske Penin-guide og Robert Parker.

Antal varer: 7